Arrangementer / Arrangementer 2022

Arrangementer 2022

date Lørdag d. 3. september 2022 - Søndag d. 4. september 2022
time 07:00 - 19:00
venue Grundfos Center, Poul Due Jensenvej 23, Bjerringbro
description 1. dag - Kronborg Slot og Hensingør
Der køres med kaffe rundstykkepause mod Helsingør, hvor vi skal
besøge Kronborg Slot. Inden rundvisningen nyder vi en sandwich.
Vi skal på en guidet rundvisning som tager ca. 60 min. Foruden at
være Helsingørs vigtigste vartegn, er Kronborg et af Nordeuropas
mest betydningsfulde renæssanceslotte. Det er optaget på
Unescos Verdensarvsliste på grund af den unikke arkitektur, dets
placering og betydning for hele Østersøområdet. I over 400 år
var slottet hovedsæde for opkrævningen af Øresundstolden. Med
truende kanoner, der pegede direkte mod skibene i Øresund,
turde søfarende ikke andet end at betale kongen for at kunne
passere. Kongens kiste blev fyldt, og Frederik II forskønnede
slottet med spir, tårne, sandsten og kobbertag.
Efter besøget på Kronborg bliver der tid til at gå på opdagelse i
den hyggelige gågade eller skibsmusset i Helsingør.
Ud på eftermiddagen køres mod København, hvor vi bliver
indkvarteret på Hotel Copenhagen Stand. Vi går det lille stykke
vej til Restaurant Madklubben på Store Kongensgade, hvor vi har
reserveret bord kl.18.00. Resten af aftenen er til fri rådighed. Her
kan man evt. besøge Nyhavn.
2. dag - København
Morgenbuffet på hotellet. Herefter er der mulighed for at opleve
København på egen hånd. Der er mange forskellige muligheder.
I 2022 markerer Kongernes Samling Hendes Majestæt
Dronningens 50-års regeringsjubilæum med særudstillingen ”EN
DRONNINGS SMYKKESKRIN – 50 år på tronen fortalt i smykker.
Udstillingen vises på Amalienborg Museet i Christian VIII’s Palæ.
Ellers er der bl.a.mulighed for at gå en tur på strøget, besøge
Tivoli eller en havnerundfart. (Frokost på egen hånd)
date Lørdag d. 26. november 2022
time 13:00 - 22:00
venue Grundfos Center, Poul Due Jensenvej
description Dagens første
besøg er ved Blokhus Lys med deres 1.200 m2
store butik og ikke mindst 250 m2 permanente
juleudstilling. Her er der rig mulighed for at
købe lys, servietter, lanterner, nisser mm til den
kommende højtid.
Vi fortsætter til Skulpturparken Blokhus. Her starter
vi med en traditionel juleplatte. Herefter skal vi
opleve magien og den eventyrlige julestemning,
når de enorme sandskulpturer oplyses, og
den 20.000 m2 store skulpturpark pyntes op
med imponerende belysning og dekorationer.
Boderne vil bl.a. sælge julepynt og julebelysning,
brugskunst, smykker og gaveartikler samt
forskellige julelækkerier. Der bliver god tid til at
opleve det magiske julelys i parken.
date Lørdag d. 19. marts 2022 - Søndag d. 20. marts 2022
time 18:00 - 01:00
venue Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro
description Så byder vi igen op til en festligt aften med god mad og musik leveret af Henning Petersen
 
Formand: Søren Lund Nielsen.  | Tlf.: +45 24 81 61 91