2021

Jubilarklubbens generalforsamling 2021
tirsdag den 16. november 2021 kl. 19.00 på Grundfoscentret

Så lykkes det endelig! Vi er sammen igen.
Vi er samlet til generalforsamling med efterfølgende foredrag ved Jesper Volmer. Det er så dejligt, at kunne sige det igen.

Jeg vil starte som sædvanlig med nogle nøgletal for 2021.
Der har været en netto tilgang på 8 medlemmer, så klubbens medlemstal nu er oppe på 1313 medlemmer, og det er ud af et totalt antal 25-års jubi- larer på 2074.

Alle nye jubilarer bliver tilbudt et medlemskab af Klubben, som er gratis i det år man bliver jubilar, med mindre man ikke ønsker at være medlem og evt. returnerer medlemskortet.
Der har været en tilgang på 46 nye jubilarer i det forløbne regnskabsår, og stort tillykke til dem og velkommen i klubben. Vi håber I vil finde jer godt tilpas, og nyde samværet med andre jubilarer ved vores fælles ar- rangementer.

Der har været en afgang på 38 medlemmer – og de skal have tak for den tid, de har været med, - og det giver så den førnævnte nettotilgang på 8.

Også stort tillykke til de 15 40-års jubilarer vi har haft i regnskabsåret 2021.
Vi når dermed op på i alt 280 medarbejdere, der har kunnet fejre 40’års jubilæum på Grundfos.

I år har der været 3 50 års jubilarer og vi er dermed oppe på 16 50 års ju- bilarer.

Der har været lukket for arrangementer det meste af 2020 og indtil midt på sommeren 2021. Det lykkedes dog at arrangere en sommer/efterårs udflugt med afgang 25 september, og med en enkelt overnatning. Turen gik til Rømø, med indkvartering på Hotel Kommandørgården, hvor de 124 tilmeldte blev fordelt på værelser og i hytter. Før ankomsten til Rømø havde vi været en tur rundt på øen Sylt/Sild. Turen derover foregik med


tog, hvor busserne blev transporteret på togvogne. Det var en anderledes måde at komme frem på. Vi fik en rundtur på øen, hvor vi bl.a. så hvordan de rige tyskere holdt ferie. Grundprisen er ekstrem høj på Sylt, og det ko- stede 5 EUR at komme ned på stranden. Derefter var det tid til en færge- tur til Rømø.
På hotellet var de fleste af værelserne desværre nedslidte og for enkeltes vedkommende, var der manglende rengøring. Hotellet kompenserede med en flaske vin, og vi fik klædt om og var klar til spisning af tre-retters menu. Lederen på hotellet havde bestilt musik, så der var mulighed for dans efter spisningen. Dagen efter gik turen rundt på øen, hvor vi besøg- te Sct. Clemens Kirke, som er opført i 1200- tallet og kraftig udvidet i 1600- og 1700-tallet. Vi kom også forbi et hus, hvor stakittet var lavet af hvalkæber, mere specielt end kønt. Turen gik til Schackenborg Slot, hvor frokosten blev nydt. Derefter kørte vi til Christiansfeld, hvor man kunne gå en tur rundt i byen, nyde kaffe eller varm chokolade. En dejlig tur, med tid til både hygge og mulighed for at se de to øer.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke mine med- bestyrelsesmedlemmer for det arbejde, der er udført i en periode med re- striktioner. Det har været udfordrende, da restriktionerne er blevet ændret med korte reaktionstider.

Tak til vores revisor – Jørgen Løbner - for grundig revision af regnskabet.

Ruth Jensen, Hans Stougaard og Orla Jensen, 50 års jubilarer i 2021, blev kaldt på scenen for at modtage deres æresbeviser.

Alle 50 års jubilarer modtager et æresmedlemsskab i Jubilarklubben, med ret til kontingentfritagelse på livstid.

Tove Frostholm Christensen Formand
Formand: Søren Lund Nielsen.  | Tlf.: +45 24 81 61 91 | tochristensen@grundfos.com