Jubilarklubbens generalforsamling 2019
tirsdag den 12. november 2019 kl. 19.00 på Grundfoscentret
Formandens beretning
Der har i regnskabsårets forløb været en netto tilgang på 56 medlemmer, så klubbens medlemstal nu er oppe på 1207 medlemmer, og det er ud af et totalt antal 25-års jubilarer på 1943.
Alle nye jubilarer bliver tilbudt et medlemskab af Klubben, som er gratis i det år man bliver jubilar, med mindre man ikke ønsker at være medlem og evt. returnerer medlemskortet.
Der har været en tilgang på 109 nye jubilarer i det forløbne regnskabsår, og stort tillykke til dem og velkommen i klubben. Vi håber I vil finde jer godt tilpas i klubben, og nyde samværet med andre jubilarer ved vores fælles arrangementer.
Der har været en afgang på 53 medlemmer – og de skal have tak for den tid, de har
været med, - og det giver så den førnævnte nettotilgang på 56.
Også stort tillykke til de 38 40-års jubilarer vi har haft i regnskabsåret 2019.
Vi når dermed op på i alt 234 medarbejdere, der har kunnet fejre 40’års jubilæum
på Grundfos.
I år har der ikke været nogen 50 års jubilarer.
Generalforsamlingen sidste år samlede 234 deltagere og blev efterfulgt af optræden af Lindy Aldahl. Vi kender alle sammen Lindy fra DR-programmet Rigtige Mænd. Lindy er en festlig mand, og vi fik et godt indblik i livet som TV-stjerne. Latteren og klapsalverne ville ingen ende tage, så vi havde en morsom aften i godt selskab. Vi sluttede af med hyggeligt samvær over en let anretning.
Forårsfesten blev i år afholdt på Kongensbro Kro, hvor 102 deltagere fik en rigtig
god aften. Der blev danset til musik, spillet af Henning Pedersen, som også underholdt med hyggemusik under spisningen. Det var en rigtig dejlig aften.
Som I kunne se af indkaldelsen til dette års Generalforsamling vil Forårsfesten næste år blive afholdt på Nørgaards Højskole. Vi håber på rigtig stor deltagelse, så husk at sætte kryds i kalenderen ved lørdag d. 18. april 2020.
Vores sommertur søndag d. 8. september gik i år til Silkeborg, og vi var 75 deltagere.
Der havde de sidste dage før turen, været 5 afbud pga. sygdom.
Kl. 8.30 var der afgang fra Grundfos Centret, vejret var nogenlunde og alle glædede sig til en dejlig dag. Vi ankom til Silkeborg hvor vi fik kaffe og rundstykker, og derefter skulle vi sejle med en af Himmelbjergbådene. Det var en dejlig tur, selvom solen stadig ikke ville komme frem. Vi lagde til ved foden af Himmelbjerget, hvor de fleste gik op til toppen. Der var også mulighed for at blive kørt derop, og det var der nogle stykker, som benyttede sig af. Vi indtog en god frokostbuffet på Hotel Himmelbjerget, og da var solen kommet frem. Vi havde tid til at nyde det gode vejr, inden turen gik videre til Silkeborg, hvor 3 guider stod klar til at tage imod os. Vi fik set og fortalt om Silkeborg. Så var det tid til eftermiddagskaffe, og den blev nydt ved Silkeborg Langsø. Derefter gik turen hjemad mod Bjerringbro.
Som noget nyt, har vi i år arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skal besøge juleudstillinger i både Hamborg og Lübeck. Vi bliver 156, dvs. der skal tre busser afsted.
Vi hører fra tid til anden, at det ikke er alle som får en mail med invitation til vores arrangementer. Det er selvfølgelig beklageligt. Normalt bruger vi Grundfos mailadresse til de, der stadig arbejder på Grundfos. Hvis I foretrækker, at vi bruger jeres private mailadresse, kan I kontakte Susanne eller mig, så vil vi sikre at I fremover får nyheder den vej. Jeg vil også gerne henstille til de der forlader Grundfos, at I husker at sende en mail til Susanne med de ændrede kontaktinformationer. Ellers står vi i den situation, at vi ikke kan kontakte jer. Pga. Persondataloven, har vi kun jeres adresse, hvis I selv har oplyst den.
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke mine med-bestyrelsesmedlemmer for et godt og konstruktivt samarbejde i året der er gået.
Tak til vores suppleant Liselotte Jensen og tak til vores revisor – Helle Mortensen - for grundig revision af regnskabet.
Tove Frostholm Christensen
Formand
Referat af generalforsamling i Grundfos Jubilarklub, d. 12.11.2019
Tove bød velkommen til de ca. 136 fremmødte ved generalforsamlingen, og glædede sig over den store tilslutning til både generalforsamling og efterfølgende underholdning ved Trine Gadeberg.
Generalforsamlingen blev afviklet efter den fastlagte dagsorden:
1. Valg af dirigent
Jørgen Løbner blev valgt
Dirigenten startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet (Indbydelser udsendt d. 7.okt.), i det alle medlemmer var indvarslet pr. brev eller mail og på In-site. Generalforsamlingen skal afholdes i november efter Vedtægternes paragraf 4.
2. Formandens beretning
Ved Tove: (Se separat beretning.)
Dirigenten takkede for en fyldestgørende beretning.
Beretningen blev godkendt uden kommentarer.
3. Regnskabsberetning:
Kassereren gennemgik regnskabet, som selvfølgelig bar præg af årets fest på Kongens bro kro, udflugten til Himmelbjerget og juletur weekendturen til Hamburg/Lübeck.
I årets regnskab 2019 fremgår der ikke tilskud fra Grundfos.
Regnskabet blev taget til efterretningen og godkendt uden bemærkninger.
4. Kontingent fastsættelse:
Uændret på kr. 100
5. Valg til bestyrelsen:
På valg iht. Vedtægterne, Tove Christensen, Birgit Krag, Per Schaksen
Alle blev genvalgt.
6. Valg af suppleant:
På valg Liselotte Jensen
Liselotte Jensen blev genvalgt
7. Valg af revisor:
På valg Helle Mortensen
Helle Mortensen blev genvalgt
8. Eventuelt
Der blev stillet et spørgsmål fra Asta Hedegaard angåebde sammenfald af jubilarklubbens juleudflugt og pensionisternes julefrokost.
Hun ville vide hvorfor vi har valgt at udflugten er i samme weekend som pensionisternes julefrokost og om vi ikke havde kendskab til denne dato?
Tove svarede at vi godt var klar over sammenfaldet, men at det var den weekend vi kunne få Ansbussen.
Derefter var jubilarklubben vært ved øl, vand, vin og lidt lækkert fra Grundfos kantinen.
Dirigent:
Jørgen Løbner
Formand:
Tove F. Christensen
Referent:
Susanne Pihl Mortensen
/spihlm@grundfos.com
Hjemmesiden
www.grundfosjubilarklub.dk
Brugernavn: Jubilarbil1
Password: Poulduejensen2